Hvorfor valgte jeg genren boudoir?
Det er et spørgsmål, jeg ofte får i studiet, når kvinderne kommer ind, og bliver fotograferet hos mig. Og fotograferer jeg også andre genre?
Hvorfor valgte jeg genren boudoir?
Og fotograferer jeg også andre genre i dag?
Det korte svar til spørgsmål nummer to: Nej, det gør jeg ikke.
Jeg har valgt, at specialiserer mig i boudoir-genren, og derfor tilbyder jeg heller ikke andre typer af fotografering. Ikke fordi, jeg ikke kan. Men forbi mit hjerte banker for, at gøre en forskel for kvinder – og det er det, jeg kan, som professionel, kvindelig boudoir fotograf.
Min interesse for fotografiet kom allerede som 12-årig, og jeg elskede, at fotografere ALT. Der var ikke noget, der ikke var fedt. Bare kameraet var i hånden, havde jeg mit frirum, hvor jeg ikke skulle tænke på hverdagen. Senere fandt jeg ud af, at de fotografier, der fangede mig mest, fra andre fotografer, oftest var af kvindelige modeller, hvor fotografen fik skabt smukke, æstetiske og kunstneriske udtryk med kvindekroppen.
Men hvordan og hvorfor så?
Jo, ser du. Efter længere tids søgen, var jeg så heldig, at blive ansat fuld tid som fotograf i et større fotostudie. Her kom kvinder ind, for at blive stylet, og få taget en masse smukke portrætter til f.eks. CV’et. Men hurtigt skulle jeg finde ud af, at utrolig mange kvinder (her snakker vi måske 85%), af alle dem jeg havde foran kameraet, faktisk gerne ville prøve, at få taget de her sensuelle boudoir billeder, når først vi var i gang, og de mærkede, at de følte sig trygge hos mig. Det kom så naturligt for mig, at kvinderne skulle have en ekstra unik oplevelse med sig. Men det her, den virkelig store game-changer for mig var. Stort set samtlige kvinder sagde noget i retningen af “Jeg kan slet ikke forstå, at det er mig” eller “Kan jeg virkelig se sådan ud?! Det troede jeg slet ikke”. Og her vidste jeg med det samme, at jeg kunne gøre en forskel for den enkelte kvindes selvværd og selvtillid, ved at få lov til at vise, hvor smukke, unikke og sexede de i virkeligheden er. For wow, hvor er der bare alt for mange kvinder derude, som virkelig ikke kan se det. Og det brænder mit hjerte for, at ændre på.
Da jeg så startede i 1.g på Favrskov Gymnasium, vidste jeg, at jeg gerne ville leve af, at være fotograf. Egentlig havde jeg ikke tænkt, at det ville betyde, at jeg skulle være selvstændig. For det er aldrig noget, der har lagt til hverken mig, eller i min familie, at være nogen form for iværksætter. Jeg vidste bare, at fotografiet var min passion. Mit ønske dengang var faktisk, at det skulle være mit arbejde, der hang i f.eks. Bruuns Galleri, og pyntede for butikker som H&M, Only, Hunkemøller osv. Men alt dette, var inden jeg blev bekendt, men genren boudoir.
Så da jeg havde været ansat i 1,5 år, kunne jeg mærke, at min sjæl kaldte efter mere. Det var et sats jeg tog, fordi vi stod midt i corona-krisen, og ikke anede, hvordan det ville påvirke, ja alting. Men som en anden klog fotograf engang sagde til mig “hvis du kan få det til at lykkedes under en krise, så kan du helt sikkert også, få det til at lykkes når krisen er ovre”. Og det måtte jeg jo så give ham ret i. Så jeg tog springet, sagde mit job op, og startede op fra bunden med at opbygge min virksomhed, så jeg i dag, kan hjælpe alle de kvinder der ønsker det, med at få et kæmpe selvtillidsboost, og se sig selv i et nyt lys. Måske endda også, få sat gang i nogle helt andre ting i sit liv, fordi den proces man går igennem i sit indre, simpelthen er så powerfuld, at nogle får et helt nyt mod til sig. Og så er det bare en unik oplevelse, der giver en masse dejlige minder med sig videre i livet.
Ps. jeg synes selvfølgelig stadig, at det kunne være for vildt, hvis mit arbejde en dag hang i Bruuns Galleri, eller blev brugt til reklamer for Hunkemøller. Men hvis det betød, at jeg skulle give afkald på, at kunne give kvinder den selvtillid de fortjener, i form af boudoir billeder, fordi jeg ikke kunne arbejde med dem til dagligt.. Så ville jeg med alt respekt, sige pænt nej tak.