Når du booker en boudoir fotografering hos mig, vil du fra booking og frem til at din fotografering ligger, få flere mails tilsendt med forskellige informationer. Her vil du få råd og vejledning til styling, lingeri, bonussæt og meget mere, så du er godt forberedt til din oplevelse.
På dagen starter vi altid starter med at tage en lille snak om dig og dine ønsker til billederne. Vi får pusten ned, så du kan føle dig tryg og tilpas allerede inden fotograferingen starter.
Har du booket din boudoir fotografering med professionel styling, vil du blive stylet her i studiet, så det er dejlig nemt og overskueligt dig dig. Stylingen tager ca. 1 time, og her kan du komme med ønsker til stylingen eller lade stylisten have frie tøjler. Det er helt op til dig!
Vi kigger også på det lingeri du har taget med, og ser på hvilke outfits du skal have på – og om der er noget fra kundeklædeskabet, du ønsker at låne undervejs.
Jeg har et kundeklædeskab med lingeri fra str. XS-4XL som du kan låne helt gratis til din fotografering. Du kan se udvalget af kundeklædeskabet her.
Du skal ikke være nervøs, hvis du ikke har stået foran et kamera før. Under selve fotograferingen vil du blive guidet i både poseringer og udtryk!
Jeg er meget visuel og intuitiv i min måde at arbejde på, så jeg viser altid poseringerne inden og/eller laver dem sammen med dig. Det betyder også, at du absolut ingen modelerfaring behøver at have. Du behøver faktisk ikke engang at kunne tage et selfie. Du skal ikke tænke på noget selv, Jeg guider ned til mindste detalje!
Under fotograferingen vil der være tid til 3 sæt lingeri + eventuelle tilvalg af bonussæt. Dem kan du læse om lige her.
– Det er selvfølgelig frivilligt, om du ønsker bonussæt eller ej, men mange vælger minimum et, for at gøre sit galleri ekstra lækkert og fyldigt.
Jeg sørger for, at der under hele oplevelsen er en tryg og god atmosfære, så det ikke føles akavet, pinligt eller forkert. Det er super vigtigt for mig at påpege, at jeg aldrig kunne drømme om at dømme mine kunder, og min vigtigste opgave er, at få dig til at føle dig tryg i mit studie. Jeg ønsker også, at det er et rum, hvor du heller ikke dømmer sig selv, men at du ser sig selv med selvkærlige øjne.
Vi laver en masse forskelligt ift. både poseringer og udtryk, så der vil være god variation, i dit smukke galleri, som du ser allerede samme dag, efter fotograferingen.
Du kan forvente at se et fuldt galleri på ca. 80 billeder.
Efter fotograferingen vil der være en lille pause, hvor du har mulighed for at slappe lidt af eller gå en lille tur. Der sætter jeg mig nemlig og sorterer i billederne, så du allerede på samme dag får vist dit helt unikke galleri.
Det er en helt speciel oplevelse at se sine billeder første gang. Og det gør den ekstra speciel, at billederne er uredigerede. På den måde ser du nemlig, at du ikke behøver at bliver photoshoppet for at se fantastisk ud! Det åbner op for en indre og mere selvkærlig verden, når du opdager at du også er smuk, feminin, stærk og modig.
Under fremvisningen er det vigtigt, at du kan sidde og slappe af og nyde resten af oplevelsen. Derfor får du serveret lidt snacks og et glas bobler.
Jeg oplever ofte, at mine kunder kan have svært ved at vælge imellem sine smukke billeder. Derfor er jeg der til at hjælpe og guide med mine professionelle øjne, hvis du er i tvivl om, hvad der fungerer bedst. Men hvilke billeder du vælger, er i sidste ende helt op til dig. Hele oplevelsen skal være fantastisk, så det gælder også købsoplevelsen – Du skal ikke gå ud af studiet med en følelse af, at du har valgt noget, der ikke passer til dine ønsker eller behov.
Når du forlader studiet skal det være med en “WOW, det her var den fedeste og mest specielle oplevelse jeg nogensinde har prøvet”-følelse i kroppen!
Lingeri:
Du skal altid selv medbringe eget lingeri til din session. MEN jeg har også et fyldigt kundeklædeskab, som indeholder en hel masse lækkert lingeri, du må låne af helt gratis til din fotografering. Se udvalget her.
Det er vigtigt, at dit lingeri passer i størrelsen, og at det er prøvet på hjemmefra. På den måde kan vi bruge mest mulig tid på selve fotograferingen og at have det sjovt.
Når du booker en tid, sender jeg en bekræftelsesmail og løbende informationsmails. Der vil også være en inspirationsliste til lingeri, men det lingeri/outfits, du tager med, er helt op til dig. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas i det. Læs eventuelt dette blogindlæg omkring “hvad skal jeg medbringe til min boudoir fotografering“.
Bonussæt
Du kan vælge alle de bonussæt du ønsker, til din boudoir fotografering. Du kan også vælge, at du ikke ønsker bonussæt. Det er op til dig.
Det bonussæt kan er at give mulighed for at komme i kontakt med flere af dine indre sider, som du måske ikke connecter med i dagligdagen. Bonussæt er tema-baseret, og du kan f.eks. få taget elegante og feminine nude.
Derudover giver hvert bonussæt dig også et større og mere fyldigt galleri med billeder. Så hvis du bestiller en collection med det fulde galleri, så får du også mere for pengene.
Du kan se og læse om de forskellige bonussæt her.
Styling:
Det er helt op til dig, om du ønsker at blive stylet med professionel styling eller ej. Hvis du er mest tilpas med at komme helt uden make up, så gør det – du er smuk uanset!
Men du kan booke din boudoir fotografering med professionel styling, som foregår i studiet hos mig. På den måde skal du slet ikke tænke over, hvor meget make up du skal have på, hvilke farver der er de rigtige, eller hvordan dit hår skal sættes.
Min faste stylist er specialiseret i at style hverdags-kvinder med en smuk og flot make up og hår-styling, som egner sig til dig og dine boudoir billeder.
Hvis du ønsker at have make up på, på dine billeder, så vil jeg til enhver tid anbefale dig at booke med styling. Det er både en ekstra måde at forkæle dig selv og blive nusset om. Men det giver også en ro, at du ikke skal bekymre dig om det selv. Og så giver det altså også et ekstra boost af selvtillid til billederne, når man bare ved, at alt spiller!
*Op mod 90% af mine kunder booker med styling, så når du kigger mine billeder igennem, så vil de fleste kvinder du ser, være stylet professionelt.
Ekstra:
Kom i løstsiddende tøj, så din hud ikke har mærker på kroppen – husk at strømper også laver mærker, så tag gerne nogle løse på (eller hyggesokker)
Husk at have vasket dine fødder inden, så de ikke er beskidte til billederne.
Er det vigtigt for dig med pæne negle, så husk at få lagt en ny neglelak eller få opfrisket dine negle ved en professionel, så der ikke er gamle rester eller udgroninger.
Kropsbehåring – hvad med det?
Du må komme uden hår, med hår eller alt derimellem!
Hvordan du ønsker at have eller ikke have din kropsbehåring er helt op til dig.
Ønsker du at komme uden hår på ben/andet, så husk at brug en ny skraber inden, så du undgår røde knopper på benene. Hvis du ønsker at blive vokset, så gør det mindst 48 timer inden.
Er du aldrig blivet vokset før, så fraråder jeg at du gør det første gang lige inden, da din hud kan reagere med knopper og rødme.
Mange er ikke klar over det, men vi får også hår imellem ballerne. Det kan være en fordel af fjerne dem, hvis du ikke ønsker at de skal med på billederne. Selvom jegikke tager billeder direkte imellem dine ben med spredte baller, så kan de små hår alligevel godt finde på at snige sig frem til nogle af de fede close-ups af din numse.
Når du booker din session, så vil du også få flere mails med informationer, så du bliver klædt på fra top til tå inden oplevelsen.
Jeg håber at alle de informationer her, har gjort dig lidt mere afklaret og tryg i beslutningen om hvorvidt en boudoir fotografering hos mig, er det rigtige valg. Men uanset, så vil jeg opfordre dig til at kigge rundt på hjemmesiden, hvis du gerne vil se lidt mere af min boudoirverden.