Boudoir er en genre, hvor man ser utrolig mange fordomme og utrygheder. Hvilket på mange punkter er helt forståeligt. Fordi det er en letpåklædt genre, er der mange, der helt automatisk vil få billeder af pornografiske fotografier, ind i hovedet. Men det er simpelthen en forkert opfattelse af boudoir. Det er jo netop derfor, at genren ikke hedder “porno” eller “erotik”.
Men hvad er forskellen så?
Forskellen ligger mest af alt i intentionen af billederne. Når porno bliver produceret, handler det om, at tilskueren skal have noget ud af, at kigge på det – nydelse. Det bliver ikke lavet for modellernes/de medvirkendes skyld, men for at andre udefra, skal have glæde af produktet (billeder/video).
Boudoir handler om den enkelte kvinde selv. Det bliver ikke lavet for, at andre skal se på det, og få et udbytte (nydelse) af det. Det handler om, at kvinden på billederne, skal mærke og se sig selv på nye måder. Hun gør det for sin egen skyld, og evt. en partner. Ofte er agendaen at få mere selvtillid og selvværd, og det sætter gang i en indre proces i kvinden. At nogle modige kvinder vælger, at få sine billeder delt online, har stadig ikke noget at gøre med, at tilskueren skal have noget ud af det. Det er et valg de tager, fordi de får et ekstra selvtillidsboost af at se, den opbakning de får fra fremmede mennesker. Masser af søde kommentarer om, hvor smukke de er, likes i massevis der også viser, at folk er vilde med deres billeder og visheden om, at lige netop deres billeder, inspirerer andre kvinder til, at tage springet til, at lave sine egne boudoirbilleder. Det er enormt powerfuldt, at vise sig selv frem på sådan en smuk og intim måde, fordi der netop er fokus på kunsten og det unikke i kvindekroppen og individet.
Selve ordet boudoir er også relativ ukendt i Danmark endnu. Ordet er fransk, og du kan læse om ordets oprindelige betydning her. Snakker man med en, der ikke kender ordet boudoir, og fortæller man, at det betyder billeder af kvinder i lingeri/letpåklædte kvinder, vil mange med det samme tænke “side 9”-piger eller M-piger. Men det er ikke boudoir. Det er lingeri-billeder. Der er stadig en forskel, fordi det også handler om, at intentionen med disse billeder har været, at det skal ud til en tilskuer, og for tilskuerens fornøjelse. Boudoir er genre, der er til for den enkelte kvindes skyld.
Men ud over intentionen i billederne, er der også en anden væsentlig forskel fra porno til boudoir. Porno-genren har udelukkende fokus på det seksuelle og de mest intime kropsdele. Det er en genre, med fokus på seksuel nydelse, og direkte sex. Boudoir har fokus på sensualiteten. Det handler ikke om, at der skal være fokus på de intime kropsdele, men at der skal være fokus på det smukke ved kvinden og kroppen. Selv med nude-billeder (nøgen-billeder), ligger fokus i boudoir stadig ikke på selve nøgenheden, men helheden af, hvor powerfuld, smuk og sensuel, kvindekroppen er.
Man kan sagtens lave nude-billeder, uden at man kan se selve nøgenheden (altså de intime kropsdele). Mange har svært ved, at forestille sig, at det godt kan blive smukt og sensuelt, uden at det bliver seksuelt eller pornogratisk. Netop fordi der er så mange fordomme, og fordi boudoir stadig er en genre, der ikke har været særlig meget fokus på tidligere. Det er dog en genre, der med stor hast vokser i popularitet.