SPØRGSMÅL & SVAR
Hvor foregår boudoirfotograferingen??
Mit fotostudie ligger ude i den skønneste natur på Himmelbjerggården i 8680 Ry.
Det er her, du vil blive modtaget og få taget dine smukke boudoirbilleder.
Er det nødvendigt at have modelerfaring for at få taget smukke billeder?
Absolut IKKE!
At få taget sensuelle billeder handler netop om, at DU får dig selv og alle dine unikke sider at se i et nyt lys, og fra nogle vinkler du ikke ser til dagligt.
Jeg guider dig igennem alle poseringer, så selvom du aldrig har stået foran et kamera, så vil du stadig komme til at ligne en supermodel, som har prøvet det mange gange.
Deler du mine billeder?
Det er altid et kæmpe privilegie når jeg får lov til, at dele billeder fra mine kunder. Men jeg deler kun dine billeder, hvis du giver mig skriftlig tilladelse og underskriver en kontrakt. Ellers er dine billeder private.
Hvornår ser jeg mine billeder?
Igennem fotograferingen vil du løbende blive vist et par billeder bagpå kameraet, så du kan få en god fornemmelse af, at du gør det fantastisk. Selve fremvisningen af hele dit galleri vil du også se allerede samme dag, efter fotograferingen i studiet, med et glas bobler og lidt snacks.
Skal jeg medbringe mit eget lingeri?
Du kan låne lingeri fra mit kundeklædeskab helt gratis til din fotografering. Det indeholder lingeri fra str. XS-4XL.
Jeg anbefaler dog altid at du medbringer dit eget lingeri for en sikkerhedsskyld, skulle du nu ikke bryde dig om det fra klædeskabet, når du prøver det på.
Er det okay at bruge så mange penge på mig selv?
HELL YES!
Det kan føles grænseoverskridende at investere større beløb i sig selv. Men for mange er boudoir en oplevelse, som kan være livsændrende. Du fortjener at se dig selv, som andre ser dig, og mærke det mod og den styrke du kan få, ved at du ikke længere baserer dit værd på en negativ selvopfattelse!
Det er også derfor, at jeg tilbyder både forudbetaling og afbetaling i op til 5 måneder efter din session, så de fleste kan være med, uden at sprænge budgettet.
OG DU ER DET VÆRD!
Må jeg tage en ven/inde eller partner med?
Ja, det kan du tro!
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at det er din oplevelse, så hvis du tager en veninde eller partner med, så skal det være fordi du ønsker det. Ikke fordi din veninde/partner plager om at komme med, hehe.
At have en veninde eller partner med til sin boudoirfotorgafering kan for nogle være en stor tryghed, og samtidig en rigtig sjov oplevelse at dele med en man stoler på, og som man ved, er en kæmpe støtte og hypewo(man).
Mange vælger dog at komme alene, så de kan nyde og hvile i processen, uden at risikere forstyrrelser og præstations”angst” overfor andre.
Hvornår skal jeg booke min tid?
Jeg anbefaler at du booker din session mindst 2 måneder inden, at du senest skal have dine produkter i hænderne. Mange booker dog 4-6 måneder forud, for at gøre brug af muligheden for forudbetaling af collectioner og
produkter.
Hvor gammel skal jeg være for at få taget boudoirbilleder?
Du skal som minimum være fyldt 18 år, for at få taget billeder i lingeri.
Du kan dog aldrig blive for gammel!